Til forsiden|Læs op|Sitemap|Print
Ti kommunehistorier
Fløjte

Jørlunde – en landkommune der forsvandt

Af Peder Christensen

Som et af de arealmæssigt største sogne i Nordsjælland blev Jørlunde Kommune (tidligere skrevet Hjørlunde) ved kommunesammenlægningen i 1970 delt mellem Slangerup og Ølstykke kommuner. Disse to kommuner indgik ved kommunesammenlægningen i 2007 i henholdsvis de nye Frederikssund og Egedal kommuner.

Som andre sogne har Jørlunde sin egen interessante historie. I det følgende skal der berettes lidt om væsentlige kulturelle begivenheder i perioden 1800-1970.

Rappendamvognen og jarlen af Sælland

Fra det ældste Jørlunde blev der i 1941 gjort et fund af usædvanlig art med "Rappendamvognen" i Rappendam tørvemose. Vognen dateres til slutningen af bronzesalderen og er af samme arkæologisk betydning som fundet af de kendte "Dejbjergvogne". Såvel i Jørlunde som ved landsbyerne i sognet: Skenkelsø, Sperrestrup, Sundbylille, Hagerup og Paastrup er der gennem tiden fundet mange oldtidssager – herunder mange gravfund fra gravhøje omkring Sperrestrup.

Jarlen af Sjælland, Skjalm Hvide, og hans slægt havde i 1100-tallet store jordbesiddelser omkring Jørlunde, og Skjalm Hvide har formentlig også bygget og udsmykket Jørlunde kirke med de meget smukke og fremragende kalkmalerier udført af "Jørlundeværkstedet". Kalkmalerierne hører til de bedste i landet, og "Jørlundeværkstedet" dannede malerstil for kalkmalerier i flere andre kirker.

Sognebogssamlingen – det første bibliotek

Med landboreformernes gennemførelse og udskiftningen af gårdene i slutningen af 1700-tallet blev der frigjort mange positive kræfter mange steder i landet. Denne udvikling kom ikke mindst til at præge Jørlunde Sogn i 1800-tallet – igangsat af en række initiativrige og idealistiske personer, som fandt klangbund i sognet for deres tanker og ideer. Jørlunde blev i 1800-tallet et kulturelt kraftcenter på egnen.

Allerede i 1806 fik Jørlunde en sognebogssamling, der blev oprettet som en af de første i landet. Ophavsmand hertil var sognepræsten Peder Sølling, der ved siden af den egentlige præstegerning arbejdede ihærdigt på at oplyse sognets beboere med god og nyttig kundskab. Med frivillige bidrag oprettede Sølling "Hjørlunde Sogns Lånebogsamling" med 63 bind, der blev anbragt i en længe i præstegården. Ved Søllings afrejse fra sognet i 1818 var bogsamlingen vokset til 200 bind.

I 1836 kom en initiativrig ung student og huslærer, Niels Holger Callesen, til præstegården. Sammen med pastor Gade og den oplyste, ihærdige og stænderdeputerede bonde, Jørgen Pedersen fra Selvlystgården (nu Lindegården), tog Callesen initiativ til, at bogsamlingen gik på omgang mellem tre lånesteder i Jørlunde, Skenkelsø og Sundbylille. Samtidig blev der grundlagt en læseforening, hvor man læste og diskuterede forskellige emner.

Skolebyggeri med bidrag fra kong Christian den 8.

Blandt disse emner har man formentlig også drøftet tanken om at udvide almueundervisningen med en 'højere skole' for landboungdommen. Den 1. juni 1841 samledes en række gårdejere fra sognet til et møde, hvor man blev enige om at oprette Danmarks første "Højere Bondeskole" i Jørlunde Sogn. Førnævnte huslærer, Callesen, blev ansat som lærer, og skolen begyndte sin virksomhed i et lejet lokale i Sundbylille den 5. november 1841.

Gruppen bag skolen forpligtigede sig også til at opføre et nyt skolehus, og i 1844 købte man et jordstykke på Sundbylille Mark (ved Højskolevej, der ikke burde bære dette navn – læs senere).

Der blev i sognet indsamlet 1600 rigsdaler, og Kong Christian den 8. skænkede 800 rigsdaler. Den 18. oktober 1844 blev Den Højere Bondeskole i Sundbylille indviet. Fremtiden så lys ud, men som ved alt nyt, var der også mange tvivlere, der ikke kunne se nogen idé i den megen oplysning til bønderdrengene.

Jørlunde Den Højere Bondeskole fotoI 1848 brød treårskrigen ud. De ældre karle blev indkaldt til hæren, hvorefter de unge drenge måtte blive hjemme på gården for at hjælpe til med driften. Callesen søgte andet embede, og skolen måtte indstille sin virksomhed i 1849. Bygningen blev solgt til privat husmandsbrug – der ligger ved Højskolevej den dag i dag (foto).

Danmarks eneste højere bondeskole var nedlagt!

Morten Pontoppidan – en ildsjæl flytter til egnen

Men skolens virksomhed havde ikke været forgæves. I 1867 blev der oprettet en højskole i Freerslev ved Hillerød med cand. theol. Otto Jacobsen som forstander. Trods store forventninger fik skolen kun ringe elevtilslutning – og skolen måtte efter nogle år lukke.

Men så kom Morten Oxenbøll Pontoppidan (foto) til Freerslev. Han havde i et par år været kapellan ved Olai Kirke i Helsingør. Pontoppidans personlighed virkede omgående, og der kom snart så mange elever, at man hurtigt måtte beslutte valget om at udvide skolen eller flytte til større omgivelser.

Jørlunde Morten Oxenbøll PontoppidanMorten Pontoppidan valgte at flytte højskolen til Jørlunde. Han havde fået flere venner blandt de personer, der medvirkede ved den Højere Bondeskoles virksomhed i Sundbylille, og Pontoppidan følte, at der var grobund for oplysning og højskoleliv i Jørlunde. I foråret 1880 købte Pontoppidan en ejendom på Søgårdsvej (der rettelig burde hedde Højskolevej) beliggende mellem Jørlunde og Sundbylille. Der blev i tilslutning til eksisterende bygninger opført en nybygning med skolestuer og elevværelser, endvidere et øvelseshus til idræt og en ny forstanderbolig (foto).

Jørlunde Hjørlunde HøjskoleAllerede den 2. november 1880 åbnede skolen med 28 karle – og i den følgende sommer med 38 piger. Højskolen blev godkendt med statsstøtte og fremtiden så lys ud. Af lærerkræfter var der i en periode blandt andre ansat broderen, Henrik Pontoppidan, og digteren Jeppe Aakjær.

Morten Pontoppidan var som tidligre nævnt også præst. Han fandt snart, at den religiøse påvirkning på skolen var utilstrækkelig, og samtidig var der blandt flere af sognets beboere et ønske om oprettelse af en frimenighed med Pontoppidan som præst, men således, at han også kunne fortsætte som højskoleforstander.

En ny kirke blev bygget på rekordtid på et højdedrag ved højskolen, og den 16. januar 1887 blev kirken indviet (foto).

Jørlunde Valgmenighedskirken 2Men Morten Pontoppidans politiske aktivitet kom til at koste dyrt: Pontoppidan agiterede kraftig direkte mod Estrups provisorium både i skrift og tale, hvilket medførte, at Estrup indstævnede Pontoppidan for retten for fornærmende injurier. Pontoppidan blev idømt tre måneders fængsel, der blev afsonet i Hillerød arrest. Under disse urolige lederforhold på højskolen faldt elevtilgangen, og samtidig blev skolen frataget enhver økonomisk støtte.

Hertil kom, at Pontoppidan kort efter sin ansættelse som præst meddelte sin menighed, at han ikke kunne følge den kirkelige anskuelse med hensyn til oprindelsen af "Den apostolske Trosbekendelse", hvilket han forlangte menighedens tilslutning til. Da dette ikke kunne opnås, frasagde Pontoppidan sit præsteembede.

I 1891 var Morten Pontoppidans højskoleeventyr til ende – han satte skolen til salg og flyttede selv til København. I de følgende år forsøgte skiftende forstandere at fortsætte højskolens virksomhed. Bedst lykkedes det for Albrekt Albrektsen i en periode fra 1896 til 1914, hvor Albrektsen måtte fratræde på grund af sygdom.

Jørlunde Gårdejer Jens SvendsenEn stor del af egnens befolkning sluttede op omkring skolen, hvor endvidere en friskole fik skolelokale i højskolens bygninger med undervisning af den dygtige og energiske Guria Fogh, der blev gift med gårdejer Jens Svendsen, Gjersholmgård i Sundbylille (foto). Jens Svendsen var på alle måder en af højskolens og valgmenighedens bærende kræfter, tillige med sine mange initiativer i andelsbevægelsen.

Albrektsen afhændede skolen til Poul Holm, men herefter faldt elevtilslutningen drastisk. Den første verdenskrig slog meget i stykker for højskolerne, og i 1917 måtte Hjørlunde Højskole dele skæbne med flere andre og lukke.

Højskolen blev herefter solgt til landbrug og senere til handelsgartneri. I nogle år var der igen skole på ejendommen for unge, der havde behov for særlig undervisning. I dag fungerer bygningerne som privat ejendom. Det tydeligste minde fra højskoletiden er "Idrætshuset" der ligger adskilt fra de øvrige bygninger. Forstanderboligen, Lynghøjhus, er ligeledes i dag privatbolig.

Frimenigheden, der senere blev godkendt som valgmenighed, fortsatte sit kirkeliv med hjælp og velvillighed fra Københavns Valgmenighed om fælles præst. Helt frem til sidst i 1960erne blev der jævnligt afholdt gudstjeneste i den lille kirke med den meget smukke altertavle "Julenat" malet af Niels Skovgård og skænket af Guria Svendsen til minde om hendes mand.

Gennem årene svandt menigheden ind – uden, der kom nye til, og i 1970 blev kirken nedrevet. Altertavlen blev skænket til valgmenighedskirken i Ullerød. Kirkegården ligger nu fredet som et minde om dem, der bar tanker og visioner omkring højskole og valgmenighed. En høj granitsten med en bronzeportrætmedaljon af Jens Svendsen er ligeledes placeret på kirkegården.

En anderledes skoleundervisning

Familier omkring valgmenigheden ønskede også, at deres børn kunne få deres undervisning i friskole. Fra 1892 begyndte undervisningen i den frie børneskole for ganske få børn. Med årene voksede børnetallet, og som tidligere nævnt, fik friskolen i nogle år lokale på højskolen.

Ved højskolens lukning i 1917, besluttede skolekredsen omkring friskolen at købe et nybygget hus nær ved andelsmejeriet i Jørlunde. Friskolen blev nu ledet af Knud Andersen og hans hustru. Efter et par år var børnetallet vokset til cirka 40. Men da skolen fungerede bedst, døde fru Andersen. Dette var så stort et tab både for Knud Andersen og skolen, at børnetallet faldt herefter.

Jørlunde FriskolenI 1925 overtager valgmenigheden bygningerne og opretter en ungdomsskole (foto). Skolen bliver senere solgt til Kirsten og Holger Buhl, der i nogle år driver ungdomsskolen. Under krigen er Hagmund Hansen forstander for ungdomsskolen, men med vigende elevtal sælger han skolen til Arbejds- og Socialministeriet i 1946. Man havde fået den idé, at eleverne kunne indgå i et arbejdsprojekt med at udtørre Hagerup Sø.

Dette lykkedes ikke, hvorefter Jørlunde Kommune køber skolebygningerne og indretter dem til kommunale boliger. I dag fungerer bygningerne som privat bolig.

Det lokale sammenhold – andelsbevægelsen

Som overalt i landet opstod der efter krigsnederlaget i 1864 tanker omkring nyt foreningsliv og andelsbevægelse – således også i Jørlunde.

I 1864 blev Jørlunde Skytteforening stiftet, en forening, der stadig eksisterer med skydebaner ved Rappendamsvej i Jørlunde. I 1885 åbnede Jørlunde Brugsforening, og bestyrelsen indbetaler 100 kroner som 'aktie' til FDB. Føromtalte Jens Svendsen er brugsforeningens første formand. I 1968 ophørte Brugsen i Jørlunde.

På initiativ af Jens Svendsen blev der den 18. maj 1888 afholdt et møde, hvor man tog den endelige beslutning om oprettelse af et andelsmejeri i Jørlunde Sogn. Jørlunde Andelsmejeri blev senere et af de største i Frederiksborg Amt, men i 1965 nåede den almindelige tendens til sammenlægning også til Jørlunde Mejeri, som blev nedlagt.

Til en af de dygtige mejeribestyrere på mejeriet, Karl Nørregaard, som var mejeribestyrer 1934-1964, knytter der sig en morsom historie – ja, et lille eventyr. Nørregaard havde fået den idé at sende en pakke smør jorden rundt for at konstatere dets holdbarhed. I samarbejde med "Danske Mejerier" blev tre kilo smør indpakket i pergamentpapir, indlagt i en trækasse og afsendt fra København. Efter 89 dage ankom pakken igen til København efter at have tilbagelagt en rejse på 45.000 km. Kassen blev først åbnet på "Danske Mejeriers" hovedsæde efter 100 dage, og det viste sig, at smørret stadig var friskt uden en eneste mugplet – og det blev spist på en efterfølgende frokost.

I 1908 fik Jørlunde Sogn sit første forsamlingshus, der blev sognets samlingssted for begivenheder i glæde og sorg, men også et værested for kulturelle begivenheder. Sognerådet holder sine møder her, og forsamlingshuset bliver også sognets eneste afstemningslokale.

Jørlunde Sogneråd – forhandlingsprotokollen er intakt

Det første skridt på vejen til sognedemokrati var loven i 1841 om oprettelse af et sogneforstanderskab i hvert sogn. I 1868 afløses sogneforstanderskabet af sogneråd på ni medlemmer. Forhandlingsprotokollerne i Jørlunde Sogn er intakte for hele perioden 1841 til 1970 og giver læseren et indblik i, hvad der er foregået i sognet igennem de cirka 130 år.

Her skal nævnes enkelte pudsige eller betydelige beslutninger.

  • I april 1899 fremsender Amtsrådet udkast til regler for kørsel med motorvogn på sognets veje. Sognerådet finder det bedst, at der ikke gives tilladelse til kørsel med motorvogne.
  • I oktober 1901 blev husmand Peter Hansen antaget som vejmand for en betaling på 200 kroner årligt, samt fri afbenyttelse af græsset på vejrabatterne.
  • I december 1916 blev det overdraget til formanden at indsende beretning til Statistisk Departement om, hvor store arealer med hvidkål, der findes i kommunen.
  • I december 1932 indbydes sognerådet til møde i Frederikssund angående forhandlinger om Midtsjællandsbanen. Formand og næstformand deltager.
  • I oktober 1933 beslutter sognerådet at købe Dr. Westergaards store ejendom i Jørlunde og ombygge til alderdomshjem. 
    K. K. Steinckes Sociallov var netop blevet vedtaget af Rigsdagen, og Jørlunde Sogneråd henvender sig herefter til nabokommunerne om i fællesskab at oprette alderdomshjem. Formentlig får man ikke svar hurtigt nok, og som en af de første landkommuner opretter Jørlunde Kommune sit eget alderdomshjem.
  • Jørlunde Lærer A. Larsen 1930rneI april 1937 beslutter sognerådet med stemmerne 8-1 at opføre en ny centralskole og samtidig nedlægge de tre distriksskoler i Jørlunde, Skenkelsø og Sundbylille (klassefoto fra Sundbylille Skole). 
    Rigsdagen havde vedtaget en ny skolelov, der skulle modernisere undervisningen i landsbyskolerne. Beslutningen må anses som en enestående, fremsynet og modig beslutning – ikke mindst set i lyset af, hvor svært det er at ændre skolestruk-turen i de nye storkommuner. 
    Sundbylille Skole var opført i 1919 og altså ikke mere end 18 år gammel. Jørlunde Sogneskolen på bakken ved Skyhøj

    Stort set alle andre landkommuner i Nordsjælland fik først bygget ny centralskole efter Anden Verdenskrig.
    Jørlunde Centralskole (foto) blev opført ved Skyhøj, og indviet den 29. august 1939.
    Skolen fungerer stadig som 10. klasse-center i Egedal Kommune. 
  • I juli 1967 vedtog sognerådet enstemmigt at rette henvendelse til Ølstykke Kommune og tilsigte en sammenlægning med denne. 
    Arkitekten bag kommunalreformen i 1970, departementschef i Indenrigsministeriet, Henning Strøm, rejste landet rundt og orienterede om den kommende kommunalreform. På et møde i Jørlunde Forsamlingshus inden ovennævnte beslutning, havde Henning Strøm foreslået en deling af Jørlunde Kommune.
    Sognerådets beslutning gav anledning til store diskussioner blandt sognets beboere, og i marts 1968 fremsendte en række beboere en liste til sognerådet om tilslutning til Slangerup Kommune. På sognerådets januarmøde i 1969 foretog sognerådet en ny afstemning, og der var syv stemmer for sammenlægning med Ølstykke og to stemmer for kommunalreformkommissionens forslag om deling af kommunen.
    Som bekendt blev sidstnævnte forslag gennemført uden nogen form for demokratiske afstemninger blandt beboerne.
  • Den 16. marts 1970 afholdt Jørlunde Sogneråd sit sidste møde i Jørlunde Sogns historie.
    Vemodigt, ja, men i forhold til den generelle samfundsudvikling efterfølgende var det nødvendigt.

Eftertid – kirkesognet er uændret

Hverken ved kommunalreformen i 1970 eller i 2007 blev der ændret på grænserne for kirkesognet, så Jørlunde Kirkesogn omfatter stadig den gamle Jørlunde Kommune.

I 1966 blev Jørlunde Sogneforening stiftet med det formål at fremme interessen for sognets anliggender – ikke mindst i forbindelse med den kommende kommunalreform i 1970. Men foreningen skulle også ud over selskabelige aktiviteter bidrage til udvikling af kulturelle interesser. Som en af de første opgaver lykkedes det sogneforeningen i samarbejde med Sognerådet at få bygget et nyt forsamlingshus inden kommunesammenlægningen i 1970. På samme grund som forsamlingshuset fra 1908 blev et nyt hus opført og indviet i februar 1969.

I 1967 tog Jørlunde Sogneforening initiativ til, at den dygtige smalfilmsfotograf, Knud Pedersen, Bonderupgård, optog smalfilmen "Jørlunde Sogn i hverdag og fest". Jørlundefilmen er med tiden blevet et historisk dokument som et minde fra de sidste år som selvstændig kommune. Filmen skildrer det på mange måder forsvundne sogne- og landsbymiljø, herunder arbejds-, skole- og kirkelivet, alderdom, andelsbevægelse og sogneråd m.m. – et unikt billede af Jørlunde Sogn.

Filmen er nu 40 år senere overført til dvd og har gennemgået en omfattende redigering med blandt andet tekster, indtaling af navne, musik og lydmiljø. *

Et andet projekt var Sogneforeningens udgivelse af Jørlundebøgerne. I 1991, 1993 og 1996 udgav Sogneforeningen tre bind om Jørlunde Sogns historie med beretning om et af de landsogne, der indgik i større enheder ved kommunesammenlægningen i 1970.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 overtog Jørlunde Sogneforening en foredragsrække med historiske rødder fra højskole- og valgmenighedstiden i Jørlunde Sogn.

I højskoletiden blev der afholdt efterårsmøder, hvor egnens beboere blev inviteret. Disse møder blev afholdt som to-dages arrangementer, hvor kendte foredragsholdere gæstede højskolen, og de kunne samle et stort antal deltagere.

Efter højskolens lukning blev der omkring venner af højskole og valgmenighed oprettet en lokalkreds i Jørlunde for Kirkeligt Samfund, der byggede på det grundtvigske livssyn. Kirkeligt Samfund fortsatte efterårsmøderne – nu i Jørlunde Forsamlingshus. Efterårsmøderne vandt ry og var til tider stærkt besøgt, ikke mindst ved aftenunderholdningen med oplæsning og musik – eksempelvis ved digteren Helge Rode eller kongelig skuespiller Adam Poulsen, der læste Oehlenschläger.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev efterårsmøderne senere afløst af en foredragsrække, hvor der i vintersæson afholdes otte aftener, hvor der inviteres interessante gæstetalere, men hvor også fællessang, kaffebord og hyggeligt samvær indgår i arrangementet. De seneste mange år har foredragsrækken været meget populær med deltagelse af cirka de 160 personer, som de fysiske forhold tillader.

Det er interessant, at der således kan trækkes 'en rød tråd' over tre århundreder med folkelig virksomhed i Jørlunde Sogn.

I dag er Sogneforeningens medlemmer primært fra Jørlunde by og nærmeste omegn. Ud over foredragsrækken er det de årlige arrangementer med juletræsfest og fastelavnsarrangement for børn, santhansbål, loppemarked, fugleskydning og høstfest, der stadig afholdes.

Peder Christensen

  

Forfatteren

Peder Christensen er født 1940 og bor i Jørlunde, han er tidligere skoledirektør og forvaltningschef i Slangerup Kommune og leder af Jørlunde Sogneforenings foredragsvirksomhed siden 1965. 

 

 

 

* Jørlunde-filmen

På initiativ af Jørlunde Sogneforening optog Knud Pedersen i 1967 smalfilmen Jørlunde Sogn i hverdag og fest med skildringer af naturens skiften fra forår til efterår og kirkens højtider med barnedåb, konfirmation, bryllup og høstgudstjeneste. Et tidsbillede fra Jørlunde Sogn som knap 40 år senere er overført til et nutidigt filmformat efter en omfattende redigering med tekster, speak, musik og lydmiljø. Fortæller er Peder Christensen. Filmen varer 65 minutter, og dvd'en kan købes hos frederikssundfilm.dk

Fotografierne

 

Jørlunde Den Højere Bondeskole foto

Jørlunde Den Højere Bondeskole tegning

Den Højere Bondeskole i Sundbylille i foto (marts 1991) og tegning (udateret, Frederiksborg Amts Avis).

Jørlunde Morten Oxenbøll Pontoppidan

Morten Oxenbøll Pontoppidan.

Jørlunde Hjørlunde Højskole

Jørlunde Højskole i dens blomstringstid. Til højre Øvelseshuset, som stadig er bevaret.   

Jørlunde Valgmenighedskirken 2

Jørlunde Valgmenighedskirke kort efter opførelsen 1887.

Jørlunde Valgmenighedskirken 1

Jørlunde Valgmenighedskirke - nedrevet 1970.  

Jørlunde Gårdejer Jens Svendsen

Gårdejer Jens Svendsen, Gjersholm Gård, valgmenighedens grundlægger og højskolens tillidsmand.  

Jørlunde Friskolen

Friskolen - en anderledes skoleundervisning.

Jørlunde Lærer A. Larsen 1930rne

Lærer A. Larsen, Sundbylille Skole, med en klasse i 1930rne.

Jørlunde Sogneskolen på bakken ved Skyhøj

Jørlunde Sogneskole som den så ud nyopført i 1939 på bakken ved Skyhøj.

Illustrationerne er fra Hjørlunde Sogns Historie II, bind I og II, udgivet af Jørlunde Sogneforening 1991/1993.

Peder Christensen 1 Peter Rahbek 

Peder Christensen - fotograf Peter Rahbek 2009.

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Jørlunde